- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flyselskaber skal tydeligt oplyse skjulte afgifter

Forbrugergrupper i USA i samarbejde for at få flyselskaber til tydeligt at fortælle om deres skjulte ekstra afgifter.

Forbrugergrupper i USA i samarbejde for at få flyselskaber til tydeligt at fortælle om deres skjulte ekstra afgifter.

FlyersRights.org, Business Travel Coalition og andre firma- og forbrugergrupper og organisationer forlanger, at USA’s transportministerium skal støtte deres krav om gennemsigtighed ved køb af flybilletter.

De har sammen søsat en månedlang kampagne for at sætte fokus på problemet med, at nogle flyselskaber skjuler deres kreative ekstra afgifter.

Forbrugergrupperne er ved at indsamle 25.000 underskrifter, der inden jul skal leveres til Det hvide Hus for at få regeringen til at sætte fokus på sagen.

“Flyselskaberne snyder nærmest forbrugerne ved at skrive en lav pris, som så bliver meget højere, når der skal betales, efter alle ekstra afgifterne er kommet på. Der er eksempler på, at den udbudte pris for en flyrejse sagtens kan blive 40 pct. dyrere, når alle ekstra afgifter er kommet med i den samlede pris,” siger talsmand for FlyersRights.org