- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Flytrafikken til Frankrig hårdt ramt

Der er lagt op til strejke og forsinkelser. Luftfartsmyndighederne råder udenlandske flyselskaber til at skære op til 50 procent væk samt at tanke i udlandet.

Det bliver ikke nemt at være flypassager til eller fra Frankrig i dag, hvor der er bebudet en 24 timers flyvelederstrejke plus noget der kunne ligne en generalstrejke.

Air France råder til at flyve med partnerne bl. a. KLM, men regner med at gennemføre alle langruter. Til gengæld vil der blive mange aflysninger af regionale og europæiske ruter.

Udenlandske flyselskaber rådes til at barbere halvdelen af trafikken til Paris Orly Lufthavn væk og mindst 30 procent til alle andre franske lufthavne.

Da der også ventes mange demonstrationer omkring lufthavnene og overalt må der påregnes forsinkelser på stribe.

Det er i morgen den franske regering vedtager sine nye love blandt andet om en pensionsalder på 62 år mod nu 60 år.

 

Skrevet af redaktionen