- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flyvelederestrejke driller fransk trafik i dag

Også i Finland trækker det op til strejker senere på måneden, men her er det Finnairs tekniske stab, der bebuder arbejdsnedlæggelse fra 25. oktober, hvis de ikke får en ny aftale.

Ingen kan rigtig vide, hvor meget flytrafikken i dag vil blive påvirket af flyveledere, der strejker, eller arbejder langsomt. Det er igen over Frankrig, det er galt.

Air France meldte i går ud, at selskabet i hvert fald regner med samtlige langruter gennemføres. Til gengæld kommer der aflysninger. Især på indenrigsruterne, men også i nogle tilfælde på Europaruter, men hvilke er ikke oplyst.

Air France fik ellers på trods af en urolig september med flere aflysninger på grund af strejkerne en fremgang i passagertallet på halvanden procent, men på årsbasis er der fortsat meget at hente.

Nu trækker det også op til strejke i Finland, hvor de tekniske afdelinger har bebudet strejke hos Finnair fra 25. oktober, hvis der ikke underskrives en ny konsortialaftale. I går brød et forligsmøde hurtigt sammen. Strejken vil blive indledt kl. 17 den pågældende dag, skriver fagforeningerne.

 

Skrevet af redaktionen