Netop i disse dage afvikler flyorganisationer i et samarbejde med EU Kommission og Eurocontrol en prøve på askeskyer for at forhindre en ny panikhandling, som for et år siden, da Eyjafjallajokull stoppede det meste af flytrafikken i Europa.
Der er 70 flyselskaber, 14 luftfartstjenester, ICAO, en halv snes nationale tilsynsmyndigheder og et rådgivende center om vulkansk aske med i de øvelser, der afvikles i disse dage. I dag prøves nogle test, som kan komme til at give forsinkelser for den ordinære flytrafik.
Det sker alt sammen for at forhindre samme panikagtige handlinger som for et år siden, da det meste af flytrafikken – mod flyselskabernes vilje – blev stoppet af EU.
”Vores indsats og arbejde med problemet i 12 måneder i form af forbedringer af krisesystemer ved askeskyer, ” udtaler EU kommissær Siim Kallas og tilføjer ”at vulkaner er uforudsigelige og vidt forskellige. Vi kan aldrig komme ned på nul risiko, men vi kan udvikle pålidelige systemer til at undgå katastrofer.
Der er allerede sket store forbedringer i retningslinierne for vurdering af askeskyer, og til efteråret skal de 27 EU-lande have resultatet af arbejdet, hvis nye askeskyer på et eller andet tidspunkt truer flytrafikken.”