Efter USA er Thailand det oversøiske rejseland der modtager flest danske turister. PR-foto: Ferie med Formål.

Fokus på bæredygtige turistattraktioner i Thailand

Rejsebureauet Ferie med Formål peger på en række særlige attraktioner i Thailand til inspiration til dagen, hvor grænserne for alvor genåbnes. Danskere kan i dag rejse til Thailand, men det kræver karantæne.

Ferie med Formål er et dansk rejsebureau, der ”stræber efter at skabe en bedre turisme til fordel for alle. Det gør vi ved at arrangere rejser, hvor du får mulighed for at give lidt tilbage til dig selv, dyrene eller lokalbefolkningen,” står der på bureauets hjemmeside.

I en pressemeddelelse fortæller Ferie med Formål, at de fleste forbinder Thailand med fantastiske sandstrande, den altid gæstfrie befolkning og det thailandske køkken. Men rejser til Thailand kan tilbyde meget mere end bare det, hedder det. Ferie med Formål har samlet tre gode forslag:

Oplev Thailands elefanter – med god samvittighed
Har man besøgt Thailand, har man højst sandsynligt oplevet nogle af de mange elefant camps. Camps, der tilbyder elefantridning. Eftersom disse er blevet mindre populære, er efterspørgslen på elefantbadning steget, på trods af, at det faktisk er lige så skadeligt for elefanten, hedder det fra rejsebureauet.

Ferie med Formål har dannet samarbejde med nogle af de organisationer, hvor turisten kan få lov til at forberede maden til elefanten, og se dem spise det. Man får ligeledes lov til at observere elefanten fra en kort – men sikker – afstand, imens vores lokalguide deler facts ud om giganten, oplyses det.

Ferie med Formål peger også på muligheden for at besøge landsbyer – og støtte et godt formål.

”De fleste på ferie i Asien har sikkert prøvet at spise på en familieejet restaurant, hvor moderen står i køkkenet og døtrene serverer. Besøger man den nordlige eller centrale del af Thailand, er det muligt at besøge nogle af de lokale landsbyer, som ikke får nogen gavn af turismen på grund af deres beliggenhed, fortæller rejsebureauet.

Ferie med Formål peger også på, at sportsrejser til Thailand bliver mere populære. Hotellerne gør mere ud af fitness faciliteterne nu end aldrig før. Yoga platforme bliver bygger ud til vandet og de olympiske swimmingpools. Ferie med Formål anbefaler at besøge Thanyapura Sport & Health Resort på Phuket, Thailands største ø. ”Dette sports vidunder er Sydøstasiens største sportsresort,” hedder det.

Thailand er åben, men kræver lang karantæne ved ankomst
Thailand er som resten af verden rød i de danske rejsevejledninger. Men Thailand er på EU’s liste over lande uden for EU og Schengenområdet, EU overvejer at åbne for.

De statslige thailandske turistmyndigheder, Tourism Authority of Thailand, TAT, oplyste i november, at blandt andet skandinaviske statsborgere kan komme indenfor i Thailand.

Men det kræver et visum fra i danskernes tilfælde udstedt af den thailandske ambassade i Danmark. Dette visum skal søges senest to til tre uger før afrejse. Før afgang mod Thailand skal den rejsende fremvise en højst 72 timer gamle negativ coronatest.

Ved ankomsten til Thailand testes turisten igen, hvorefter turen går direkte til et af flere udpegede hoteller i Bangkok. Her skal turisten være de næste 14 dage. Er den rejsende stadig coronafri efter de to uger, kan vedkommende frit rejse rundt i Thailand.

Relaterede artikler:

Thailand åbner for danske langtidsturister

”Alle venter på ketchup-effekten”

”Rejsebureaubranchen kommer til at konsolidere”