Norwegian forhandlede tidligere på året om overtagelse af Sterling, men fandt selskabet for ’indviklet og islandsk’.
Bjørn Kjos, adm. direktør i Norwegian, siger til Business.dk, at man var i dialog om en overtagelse, men fandt selskabet for indviklet og islandsk. Norwegian mente det ville koste en formue at få Sterlings reservationssystem til at fungere sammen med Norwegians og da Sterlings underskud var for stort, valgte Norwegian at takke nej.
I forbindelse med overtagelsen af Fly Nordic fik Norwegian betydelige udgifter med bookingsystemet, fortæller Bjørn Kjos, som i øvrigt har 300 ledige jobs til interesserede ledige Sterling-folk. Han regner ikke med, at Sterling bliver solgt i et stykke.