- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Forbrugerombudsmanden har aldrig set en negativ rejseartikel

Ejvind Olesen.

TIRSDAGSKLUMME: ”Derfor skal det stå i toppen, hvis turen er betalt og har et kommercielt sigte,” fastslår hun. – Besynderligt, hvis pressen inviteres med, uden at formålet er at sælge en rejse. Og hvad med biler og kultur med film, teater, litteratur og sport, som anmeldes? Har de ikke et kommercielt formål?

Af Ejvind Olesen

Rejsebranchen er i søgelyset for tiden, og nu går det da helt i selvsving. Det er slemt nok, at flere dagblade har valgt at nedlægge deres rejseredaktioner og udlicitere hele puljen. Ikke fordi de synes, det er sjovt, men fordi de da gerne vil beholde annoncerne.

Og herregud, når man så med lille kursiv skrift noterer, at man er inviteret af flyselskab eller rejsearrangør, så går det jo nok. Det er jo i reglen ikke vores egne journalister, der skriver. Hvis det da overhovedet er journalister. Men forbrugerartikler er det. Eller hvad?

Nu har fagbladet Journalisten så taget fat på emnet igen. Det er sket ude omkring på redaktionerne igen og igen gennem de seneste 50 år. Kan vi tage imod en invitation til en rejse?

Vi havde en arbejdsgruppe i sin tid på Berlingske, hvor vi efter påbud fra chefredaktionen skulle kulegrave problemet, og selvfølgelig var ‘min’ rejseredaktion i fokus. Det er den altid, når emnet er til faglig debat. Jeg fik gennemført, at alt kom på bordet.

Og hvad var alt så i den forbindelse? Det var bil til bilredaktionen i flere uger om måneden, leveret fiks og færdig, fyldt op med benzin med det formål at få den nye bil beskrevet og anmeldt. Det var det samme med fri billetter til teatrene for at få premiere anmeldt. Bøgerne, som freelancerne fik lov at beholde, som en del af deres løn. Det samme med plader, musik og film og fribilletter til sportsjournalister.

Vi satte også beløb på. Det blev til et stort årligt millionbeløb. Ingen skulle komme og sige, at det kun var rejseredaktionen, der levede en forgyldt tilværelse frem for at være en aktiv forbrugerredaktion.

I dag tror jeg, det meste fortsat eksisterer, og det er helt fint. Ingen skal se noget problem i det, så længe journalisterne skriver, hvad de mener og på den måde vejleder deres læsere og allerhelst også giver dem en oplevelse.

Naturligvis er hensigten at sælge rejser
Men se, om de gør det. Fagbladet Journalisten har taget emnet med baggrund i ‘editorial’ artikler, som er noget ganske andet betalt af firmaerne. Til bladet siger forbrugerombudsmand Christina Toftgaard, at hun ikke kan huske, at hun har set en rejseartikel, der var negativ. ”Og,” siger hun, ”dermed adskiller rejseartikler sig fra anmeldelser inden for kulturjournalistik, hvor anmelderne kommer gratis ind til koncerter.”

Og nu kommer den værste. Hun siger også: ”Vi mener, at der er en kommerciel hensigt, når en rejse er betalt af et rejsebureau.”

Hvad i alverden havde hun tænkt sig? Tror hun, at nogen inviteres på en rejse, får en bil til rådighed, kommer i biografen eller Det Kgl. eller til FCK-Brøndby for deres blå øjnes skyld?

Det er grov nedgøring af såvel rejsebranchen som rejsejournalister, og selvfølgelig har det da et kommercielt formål. Men det har sandelig også et formål som forbrugervejledning på den samme måde, som når en kulturanmelder ser operaen Rigoletto i en besynderlig opsætning på Det Kgl.

Eller om man skal holde ferie og vælge Phuket frem for Pattaya i Thailand. Læserne er endnu mere afhængige af et godt råd, når de skal til Thailand. Det er da en selvfølge. Netop fordi der er tale om en meget større investering.

Jeg er dybt bekymret over, at et forslag om at skrive i toppen af en rejseartikel, at man er inviteret, får fuld opbakning fra Metro Express, Nordjyske Medier, Ekstra Bladet, Frederiksborg Amts Avis og Jyllands Posten, mens Politiken heldigvis vil gå i tænkeboks, og andre ikke har svaret Journalisten. Politiken er ene af de store medier om at have bevaret sin rejseredaktion.

Jeg er også skuffet over, at mine mange kolleger, som i den grad mistænkeliggøres, indtil nu har forholdt sig tavse, (bortset fra en enkelt). Forhåbentlig ikke underforstået, at bare vi kommer ud at rejse, gør det ikke noget, at vore artikler skal have advarselssignaler blinkende i toppen.

Ingen redaktør kan vel i fuldt alvor tro på, at læserne tror en artikel er neutral og objektiv, når den indledes med en oplysning om, at det er en foræring. Netop her ligger selvskabte problemer for de fem aviser i fremtiden.