Stadig flere danske restauranter har Michelin-stjerner, men danskernes lyst til at lægge penge på restaurationer af alle typer ser noget broget ud.
Stadig flere danske restauranter har Michelin-stjerner, men danskernes lyst til at lægge penge på restaurationer af alle typer ser noget broget ud.
Fra 2006 til 2015 er husholdningernes gennemsnitlige forbrug på restauranter mv. faldet med 5,7%, hvis man korrigerer for prisudviklingen. Forbruget toppede i 2007 og 2008, men er faldet støt siden, skriver Danmarks Statistik.
I 2015 spiste husstande med mindst tre voksne ude for flest penge – 20.100 kroner om året. Derefter fulgte par under 60 år uden børn, som lagde 16.700 kroner om året for mad fra restauranter mv. Enlige ældre over 60 år brugte 5.200 kroner.
Husstande, som bor i ejerlejlighed og andelsbolig, spiste ude for henholdsvis 16.900 og 16.700 kroner i 2015 og havde husstande det højeste forbrug på restauranter, cafeer, fastfood mv. I den anden ende af skalaen ligger personer, der bor i et lejet hus. De brugte kun 7.100 kroner i 2015.
I Region Hovedstaden betalte husstandene i gennemsnit 16.800 kr. for at spise ude. I Region Midtjylland gik 7.700 kr. af det gennemsnitlige husholdningsbudget i 2015 til restaurationsbranchen.
I forhold til andre varer er det blevet dyrere at gå på restaurant. Forbrugerprisindekset er steget med 18,1% fra januar 2006 til januar 2016, mens indekset for restaurationer mv. er steget med 28,1% i samme periode.
Antallet af beskæftigede i restaurationsbranchen er steget jævnt fra 66.700 i 2008 til 87.000 i 2015. Tallene omfatter ud over restauranter, caféer og fastfood også bl.a. catering og værtshuse.