- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Forbud mod flytransport af lithum batterier

Flyproducenternes sammenslutning kræver et forbud mod transport af kasser med lithium batterier på passagerfly på grund af ’uacceptabel risiko’ for brand, skriver AP.

Flyproducenternes sammenslutning kræver et forbud mod transport af kasser med lithium batterier på passagerfly på grund af ’uacceptabel risiko’ for brand, skriver AP.

International Coordination Council of Aerospace Industry Associations (ICCAIA), som repræsenterer flyproducenter som Boeing, Airbus og Bombardier, kræver samtidig stærkere indpakning og regler for handlin i forbindelse med cargo-flyene.

International Federation of Air Line Pilots Associations (IFALPA), der repræsenterer over 100.000 piloter, tilslutter sig flyproducenternes krav.

Kravene bygger på resultaterne af en test, der er gennemført af Federal Aviation Administration, som viser, at batterier pakket i kasser udvikler eksplosive gasarter hvis de bliver for varme.

Under testerne førte udledningen af gasserne inde i kasserne til både eksplosioner og voldsomme brande, som flyenes automatiske slukningsanlæg ikke kunne klare.