- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Forstå rejsebranchens problem på to minutter

Af John Nørgård Tobiesen

Forestil dig at regeringen beslutter noget så tilfældigt, som at alle der har købt et hus i marts måned i et hvilket som helst år, må låne til næste termin af en ny boligfond, som må låne pengene i en privat bank med staten som kautionist, for at komme igennem krisen. Det skal bare fremgå af skødet at huset i sin tid blev overdraget til dig i marts.

Men kun i marts. Det kan være marts sidste år, marts for 10 år siden eller marts måned i år.

Har du købt et hus i februar eller april, eller en hvilken som helst anden måned end marts, så kan du ikke låne.

Forestil dig så, at alle danske husejere bliver pålagt at betale lånet tilbage kollektivt, uanset hvornår de har købt deres huse, og uanset om de har kunnet låne eller ej.

Selv hvis man kan låne, men ikke har brug for det, kan man i ikke sige nej til at være med. Man hæfter kollektivt for tilbagebetalingen over seks år.

Folketingets udvalg føres bag lyset
I forbindelse med lovarbejdet stilles der mere end 40 spørgsmål til ministeren, blandt andet om det virkelig kan passe alt dette her – det er jo helt sort, og at svaret er ‘Ja, det er helt bevidst, for husejerne er så pressede, at hele boligmarkedet kollapser, hvis vi ikke gør det på denne her måde!’.

Der er blandt andet en af Folketingsmedlemmerne der spørger: ‘Jamen det rammer jo skævt, dem med millionvillaerne i Nordsjælland der har købt huset i marts får jo meget mere ud af det, end dem med faldefærdige rønner i Udkantsdanmark, der har købt husene resten af året, men alle skal betale lige meget tilbage!’

Til det svarer ministeren: ‘Ja, men sådan er det også i dag. Hvis en bolig går på tvangsauktion, så ender regningen hos kreditforeningen, og så hæfter man alligevel kollektivt. Hvis hæftelsen er individuel rammer det dem med de største huse, der har købt huset i marts, alt for hårdt og så risikerer vi at skabe en bølge af konkurser, og så er vi lige vidt. Så det er helt bevidst!’

Folketinget lader sig overbevise og vedtager loven
Ministeren overbeviser Folketinget om at det er vejen at gå. Folketinget synes godt nok, at det er lidt mystisk, men forstår også at det skal gå meget stærkt, så det der er for teknisk bliver ikke skrevet ind i loven, men i stedet lagt ud til ministeren at beslutte i samarbejde med kreditforeningerne.

Folketinget er nogen lunde trygge ved det hele, blandt andet fordi kreditforeningerne skal være med til at fastsætte regler for hæftelse og tilbagebetaling.

Loven bliver vedtaget og lige inden afstemningen er der en af Folketingets medlemmer, der løfter en pegefinger fra talerstolen og siger: ‘Jeg synes at det går alt for stærkt dette her. Og jeg synes at ministeren får alt for meget magt. Nu går jeg ned i salen og trykker på den grønne knap, fordi jeg gerne vil hjælpe boligejerne, men vi er nødt til fremover at have mere tid til lovarbejdet’.

Halvdelen af alle boligejere er nu teknisk insolvente
Mange boligejere er nu så meget i knæ, at det kun er et spørgsmål om dage før de ryger på tvangsauktion. Det gælder både dem der har købt i marts, og som kan låne, men især dem der har købt på andre tidspunkter og som ikke kan låne noget som helst.

Dem der har købt i marts ved nu med 100% sikkerhed, at de er reddet i hvert fald indtil næste termin. De kan gå i banken og få en kassekredit til mellemfinansiering i de få uger, der går indtil de får pengene fra den nye boligfond.

10 dage senere kommer der en bekendtgørelse fra ministeren, at ordningen bliver præcis som skitseret overfor Folketinget.

Og dagen efter sender den nye fond breve ud til alle boligejere, at de lige skal tjekke deres skøder. Hvis huset er købt i marts, så betaler fonden enten direkte til deres kreditforening. De kan også selv lægge ud og få pengene bagefter af boligfonden.

Der skal bare laves en revisorerklæring, så der ikke er nogen der snyder.

Konsekvenserne begynder af gå op for boligejerne
De boligejere der har købt deres huse i en anden måned end marts er rystede. De kan ikke fatte, at det skal ramme så tilfældigt. Og det slår fuldstændig benene væk under dem, da det går op for dem, at de hæfter kollektivt og at de skal tilbagebetale over seks år og ikke over 30 år.

I gennemsnit svarer et års afdrag til to års løn efter skat for alle boligejere: ‘Jamen så meget kan vi jo slet ikke få i lønforhøjelse!’

Kreditforeningernes råd bliver ignoreret
De retter deres vrede mod kreditforeningerne, der jo var Folketingets garanti for, at det tekniske ville blive grebet ordentligt an: ‘Hvordan kan I lægge navn til dette her? Hvorfor deltager I i sådan noget sjusk? Det rammer jo fuldstændig tilfældigt og meget skævt! Og hvordan i himlens navn skal vi kunne afdrage det dobbelte af hvad vi tjener hvert år i seks år?’

Svaret fra kreditforeningerne er: ‘Vi har fra starten ønsket en individuel ordning, der ville hjælpe alle husejere, og ikke kun dem, der havde købt i marts, men det er blevet hældt ned ad brættet i ministeriet! Vi har også arbejdet på at få tilbagebetalingen til at ske over 30 år, men vi har slet ikke haft noget som helst at skulle have sagt. Vi er blevet spurgt hvad vi synes og vi har svaret, men ministeriet har ikke brugt noget af det’.

Boligejerne er i oprør. Nogen er så oprørte, at de foreslår, at de bare alle sammen skal misligholde deres næste termin, så alle boligejere i hele Danmark går på tvangsauktion på en gang.

Oprøret eskalerer. Nogle af de mest moderate boligejere, argumenterer for at det jo godt kan være at der er en mening med galskaben, og at det måske kan være at der er en udvidelse af ordningen på vej.

Boligejerne bliver enige om, at hvis afdragsprofilen ændres, lånets løbetid bliver 30 år i stedet for seks år, og alle boligejere kan komme med i ordningen, så ville man faktisk have en fin lånepakke.

Og ministeren byder heldigvis på kaffe. Synspunkterne bliver fremført og der er en god stemning.

Aktiv dødshjælp -ny bekendtgørelse gør ondt værre
Få dage senere. Som et lyn fra en klar himmel, udsender ministeren en ny bekendtgørelse. Boligejerne er spændte på, hvilke justeringer den indeholder.

Men den er desværre meget nedslående. Ikke en eneste forbedring.

I stedet for en forbedret ordning, laver ministeren decideret aktiv dødshjælp. Stik i mod hvad han har lovet Folketinget og hvad der direkte står i loven, er det ikke længere hele terminsbeløbet, der dækkes.

Rejsebranchen står i en ekstraordinær situation, hvor der er et presserende behov for at få tilført likviditet.

Regeringen lægger derfor med forslaget op til at rejseudbydere kan beholde eventuelt refunderede beløb fra underleverandører, såsom hoteller og flyselskaber eller fra forsikringer.

Det skal også bidrage til en mere enkel administration, idet hastighed er vigtig for branchens forsatte virke.

(Erhvervsminister Simon Kollerup i svar til Folketingets Erhvervsudvalg den 25. marts 2020, dagen før loven vedtages.)

Lov- og løftebrud
Det er stadig kun dem der har købt deres huse i marts, der kan få lov at låne, det er også stadig en kollektiv ordning, men nu kan man kun få lov til at låne det beløb man ikke selv kunne betale, og man skal kunne dokumentere, hvor meget eller hvor lidt man havde råd.

Det regnestykke kan mange boligejere først lave om nogle måneder, for eksempel fordi de har sendt en håndværker hjem i strid med aftalen og stadig forhandler om de skal betale eller de kan slippe.

Boligejerne kan slet ikke lave den opgørelse, der kræves for at de kan få noget som helst udbetalt. Og søger man for lidt kan man ikke komme bagefter og få det rettet.

Søger man for meget, risikerer man straf for svindel.

Boligejerne er helt rundt på gulvet. Dem der har købt deres huse i marts får frataget 50-70% af deres lånemuligheder og har allerede ageret ud fra at de kunne låne 100 procent.

Nogen har stiftet bankgæld til mellemfinansiering, i den tro, at man kunne stole på staten, nogen har sågar valgt at beholde håndværkerne, der var i gang med at vedligeholde huset, fordi statsministeren opfordrede alle til at vise samfundsind og ikke sende håndværkerne hjem.

Boligejerne: “Vi er blevet narret!”
Det er gået op for dem, at ministeren har narret dem, og boret et gigantisk hul i deres redningsbåd.

Men også de boligejere, der har købt deres huse i en anden måned end marts, er rundt på gulvet. De er begyndt at indse, at der aldrig har været reelle intentioner om at de overhovedet skulle have en redningsbåd. De ligger i det iskolde hav og kæmper.

Nogen går i panik og råber, enkelte har givet op og vil bare have fred de sidste ti minutter af deres liv, andre er paralyserede og handlingslammede.

En enkelt er allerede død, og ligger og driver rundt i det holde hav.

I mens går ministeren på TV og antyder at boligejerne er forkælede: ‘Boligejerne har fået det samme som alle andre, men derudover har boligejerne fået et statslån på 1,5 milliarder. Det er der altså ingen andre der har!’

Ministeren ved godt at han taler usandt
Ministeren ved godt at han taler usandt. Han ved godt at der er masser af andre grupper i samfundet, der er mindre udsatte end boligejerne, og som har fået særordninger, ikke bare i form af lån, men i direkte statsstøtte i form af cool cash, der aldrig skal tilbagebetales.

Han ved også godt, at han både har lavet lov- og løftebrud ved at udstede en bekendtgørelse i strid med loven og med meget forskellig indhold i forhold til den første bekendtgørelse. Han ved også at han har ført spørgerne i Folketingets boligudvalg bag lyset, udøvet sin magt udenom kreditforeningerne i en grad det aldrig var tiltænkt, og anvendt manipulerende retorik overfor offentligheden, med det formål, at få boligejerne til at fremstå som forkælede.

Men der er ikke skyggen af hverken skam eller anger i hans blik. Det er tydeligt for enhver, at han kun har foragt og arrogance til overs for de boligejere, han var sat til at passe på.

Sådan gik det for de danske boligejere (aka rejsebranchen) i 2020.

Tak fordi du læste med!

 

Links til den virkelige sag:

Spørgsmål 34 fra Folketingets Erhvervsudvalg til ministeren

Spørgsmål 35 fra Folketingets Erhvervsudvalg til ministeren

Spørgsmål 36 fra Folketingets Erhvervsudvalg til ministeren

Alle spørgsmål vedr. lovforslaget (L145)

Loven i sin endelige form (Bemærk §7 a – Det er det beløb kunden har betalt der er dækket)

Bekendtgørelse 472/2020 (Bemærk §1 – nu er det kun de faktiske omkostninger der dækkes)