- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Fortsat fremgang i Billund

I september benyttede 273.626 passagerer Billund Lufthavn – en stigning på 3,4% i forhold til september sidste år.

Udenrigsruterne havde 156.777 passagerer – en stigning på 4,3%. Fra den 4. november bliver der føjet en ny destination til rutekortet, nemlig Marrakesch, Marokko. Air Arabia vil fra denne dato have ugentlige flyvninger fra Billund.

Top 5 udenrigsdestinationerne i september er: 1. Amsterdam, 2. London, 3. Frankfurt, 4. Oslo og 5. Paris.

Chartertrafikken viser også fremgang. 105.523 rejste med charterfly i september. Det er en stigning på 4,6%. Stigningen skyldes primært, at september havde fem weekender, men der har år-til-dato været fremgang i chartertrafikken.

Top 5 charterdestinationerne i september er: 1. Antalya, 2. Chania, 3. Palma de Mallorca, 4. Rhodos og 5. Milas.

Indenrigstrafikken har haft 9.835 passagerer, hvilket er en tilbagegang på 1.866 passagerer, svarende til 15,9%. Trods tilbagegangen er det lykkedes SAS at komme ind på indenrigsruten meget hurtigt. Trods en pause på 3½ måned, vender passagererne hurtigt tilbage til næsten samme niveau som tidligere.

Skrevet af Flemming Juul

Fortsat fremgang i Billund

Posted By Flemming Juul On In Nyheder | No Comments

Lufthavnen havde i maj 239.230 passagerer, hvilket er en stigning på 6,0% i forhold til maj 2010.

Udenrigsrutetrafikken har haft en fremgang på 14,7% svarende til 19.232 passagerer. I alt rejste150.014 passagerer med udenrigsruterne til og fra Billund Lufthavn.

Tre forhold har især har medvirket til det gode resultat. Det er, at askeskyen fra Grimsvötn kun påvirkede flytrafikken i meget begrænset omfang. At ruterne til Amsterdam, Frankfurt, Paris, Oslo og Malaga har vist høj vækst, mens Ryanairs nye ruter til Tenerife og Palma de Mallorca har medvirket til væksten og at den

gennemsnitlige belægning på ruteflyene er steget med 5 procentpoint det seneste år.

 

I tillæg til det gode resultat er dagen i dag – den 1. juni – også starten på Icelandairs nye rute til Reykjavik.


Top 5 listen for udenrigsruterne i maj er identisk med top 5 i april og ser således ud: 1. London, 2. Amsterdam, 3. Frankfurt, 4. Oslo og 5. Paris.

Chartertrafikken har haft en mindre tilbagegang på 5,3% svarende til 4.197 passagerer. I alt rejste 74.310 charterpassagerer gennem lufthavnen i maj. Igen viser de nordafrikanske destinationer og Grækenland en mindre tilbagegang, mens især Tyrkiet viser vækst.

Top 5 destinationerne i maj ser således ud: 1. Antalya, 2. Palma de Mallorca, 3. Chania, 4. Rhodos og 5. Larnaca.

Indenrigstrafikken faldt i maj med 6,9% svarende til 980 passagerer. Der var i alt 13.231 indenrigsrutepassagerer, hvilket svarer til 5,5% af lufthavnens samlede trafik.

Skrevet af Flemming Juul

Fortsat fremgang i Billund

Posted By Webmaster On In Nyheder | No Comments

Billund Lufthavn havde i juni 255.298 passagerer, en stigning på 16,7 % i forhold til juni sidste år.

Udenrigstrafikken i Billund Lufthavn havde sidste måned en fremgang på 23,7 % til 138.722 passagerer sammenlignet med juni sidste år.

 

Alle flyselskaber har haft fremgang i perioden, det samme gælder for hovedparten af destinationerne, som de flyver til fra Billund.

 

Ryanair åbnede ny rute til Malaga den 22. juni, en rute der også betjenes af Cimber Sterling. 4. juli åbner Transavia til Antalya, hvor Cimber Sterling også har rutebetjening.

 

Top 5 listen for Billunds udenrigsruter var sidste måned: London, Amsterdam, Frankfurt, Oslo og Alicante.

 

Alle fem destinationer har haft fremgang med Oslo som topscorer med en fremgang på over 40 %.

 

Charterflyene har i juni haft 99.217 passagerer, en fremgang på 5,4 %. Grækenland, Tyrkiet og Spanien står for det største antal passagerer.

 

Indenrigstrafikken til København har fortsat den markante fremgang fra tidligere måneder, i juni var der en stigning på 43,6 %. I alt har 14.844 passagerer benyttet ruten til København, og indenrigstrafikken udgør 5,8 % af lufthavnens samlede trafik, oplyser Billund Lufthavns nye adm. direktør, Kjeld Zacho Jørgensen.

 

 

Skrevet af redaktionen

Fortsat fremgang i Billund

Posted By Flemming Juul On In Nyheder | No Comments

Billund Lufthavn havde i august 283.084 passagerer, hvilket er en stigning på 16,1% i forhold til august sidste år.

Udenrigsrutetrafikken øgede med 20,5% til i alt 144.574 passagerer. Den høje vækst skyldes især de mange nye ruter, som Ryanair og Cimber Sterling åbnede tidligere på året. Væksten understøttes af øget konkurrence på Oslo-ruten, efter at Norwegian i foråret gik ind på ruten i konkurrence med Cimber Sterling. Samtidig har KLM og Lufthansa fortsat succes med ruterne til knudepunkterne i Amsterdam og Frankfurt.

Top 5 listen for Billunds udenrigsruter ser sådan ud: 1. London, 2. Amsterdam, 3. Frankfurt, 4. Oslo og 5. Alicante.

121.869 passagerer rejste i august med charterfly fra Billund Lufthavn – en fremgang på 9,3%. Årsagen til væksten skal som i juli findes i et øget udbud af charterrejser fra Billund denne sommer. Det er Grækenland, Tyrkiet og Spanien, der modtager det største antal chartergæster, og det er fortsat antallet af rejsende til Tyrkiet, der med en stigning på næsten 20% står for væksten.

Top 5 over charterdestinationerne ser således ud: 1. Antalya, 2. Palma de Mallorca, 3. Chania, 4. Rhodos og 5. Burgas.

Indenrigstrafikken til København har fortsat fremgang, og i august er der tale om en stigning på 46,1%. I alt har 14.691 passagerer benyttet ruten til København, og indenrigstrafikken udgør således 5,1% af lufthavnens samlede trafik.

Skrevet af Flemming Juul

Fortsat fremgang i Billund

Posted By Webmaster On In Nyheder | No Comments

Billund Lufthavn havde i august 283.084 passagerer - en stigning på 16 % i forhold til august sidste år.

Udenrigsrutetrafikken havde en fremgang på 20,5 % til i alt 144.574 passagerer. Væksten i udenrigstrafikken skyldes nye ruter fra Ryanair og Cimber Sterling. Væksten understøttes af øget konkurrence på Oslo-ruten, efter Norwegian i foråret gik ind på ruten i konkurrence med Cimber Sterling. Samtidig har KLM og Lufthansa fortsat succes til Amsterdam og Frankfurt.

 

Top 5 listen for Billunds udenrigsruter ser sådan ud: London, Amsterdam, Frankfurt, Oslo og Alicante.

 

Indenrigstrafikken til København har fremgang, i august med en stigning på 46 %. I alt har 14.691 passagerer benyttet ruten til København, indenrigstrafikken udgør 5 % af lufthavnens trafik i august.

 

Også Aalborg Lufthavn melder om stigninger. I august rejste 123.738 til og fra Aalborg mod 103.544 i samme måned sidste år, en fremgang på 19,5 procent. Som det også var tilfældet i juli ses den store fremgang i den direkte udenrigstrafik, 15.152 passagerer benyttede de direkte ruter ud af Aalborg. Samme måned i fjor var der 10.400 passagerer, en fremgang på 46 %.

 

Med til at trække flere rejsende til den nordjyske lufthavn er tilbuddet om at parkere frit. ”Når pris og destination er den samme som i andre lufthavne, bliver vores gratis parkering en stærk konkurrence parameter," siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Indenrigstrafikken udgør hovedparten af den samlede trafik. I august rejste 88.876 mellem Aalborg og København og retur mod 75.122 i august sidste år, en stigning på 18,3 procent.

 

Skrevet af redaktionen

Fortsat fremgang i Billund

Posted By Flemming Juul On In Nyheder | No Comments

Passagertallet i Billund Lufthavn var i oktober 234.919 - en fremgang på 12,4% i forhold til oktober 2007.

Fremgangen er især opnået på udenrigsruterne, der med 138.824 passagerer havde en fremgang på 27,1%.

Billunds største destinationer på udenrigsruterne i oktober var 1. Amsterdam, 2. London, 3. Oslo, 4.  Frankfurt og 5. München. Indenrigstrafikken havde et passagertal på 12.253, svarende til en fremgang på 5%.

Markedet for charterrejsende var svagt faldende. Der var 82.288 charterpassagerer i oktober. Det svarer til en nedgang på 4,9%. De største charterdestinationer i oktober var 1. Antalya, 2. Las Palmas, 3. Chania, 4.  Palma de Mallorca og 5. Tenerife.

 Trods fremgangen i passagertal gjorde Sterlings konkurs oktober  til en trist måned. Sterling Airlines var Billunds største kunde.

Over de seneste 12 måneder indtil 28. oktober havde Sterling på rute- og charterflyvninger 578.000 passagerer, svarende til 22,9% af lufthavnens samlede passagertal. Charterbureauerne har med ultrakort varsel fundet erstatninger for Sterling. Det betyder, at alle charterflyvninger er gennemført og også i fremtiden vil blive gennemført med andre flyselskaber.

Sterlings udenrigsruter havde i de seneste 12 måneder 295.000 passagerer, svarende til 11,7% af lufthavnens samlede passagertal. Ved Sterlings konkurs fløj selskabet fra Billund til London, Oslo, Paris og Malaga og en ny rute til Salzburg skulle åbnes i skisportssæsonen.

”De tre første destinationer er fortsat betjent fra Billund, af henholdsvis Ryanair, Cimber Air og SUN-AIR, og der arbejdes på flere fronter med at få flyselskaber til at erstatte den kapacitet, der er forsvundet. De aktuelle forhandlinger giver grund til optimisme, men der vil under alle omstændigheder gå tid, før der er fuld erstatning”, skriver lufthavnsdirektør Jørgen Krab Jørgensen.

Det fremhæves, at Billund Lufthavn i 2008 har meget større spredning i trafikken end for få år siden. Gennem de seneste år har KLM, Lufthansa, Ryanair og Cimber Air etableret sig i lufthavnen med vigtig udenrigsflyvning. I samme periode har SUN-AIR betjent et stigende antal vigtige destinationer.

Skrevet af Flemming Juul