- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Fortsat meget billige rejser i skoleferien

Det er fortsat muligt at komme billigt afsted til Sydens sol. Det viser et pristjek fra travelmarket.dk, og det gælder med afrejse i både uge 26 og 27.

Det er fortsat muligt at komme billigt afsted til Sydens sol. Det viser et pristjek fra travelmarket.dk, og det gælder med afrejse i både uge 26 og 27.

De seneste dages danske sommervejr har sat sit præg på priserne, og det er godt nyt for mange danske børnefamilier, nu hvor skolernes sommerferie starter på fredag.

Har man mod på og mulighed for at være lidt fleksibel med valg af hotel og rejsemål, er der nemlig stadig mange gode tilbud på afbudsrejser i markedet.

Pristjekket viser, at der er flere rejser til under 2.000 kroner i uge 26 og 27. Priserne er fundet på travelmarket.dk den 19. juni 2017 og inkluderer fly og hotel i otte dage.

“Vejret spiller en afgørende rolle på de meget billige afbudsrejser i højsæsonen. Priserne er lige nu på et meget attraktivt niveau på grund af de seneste dages sol og varme. Men det ustabile og lidt køligere vejr i den kommende uges tid vil sikkert få priserne til at stige, så det er ved at være sidste udkald,” siger direktør Ole Stouby fra travelmarket.dk

Kigger man på priserne for afbudsrejser indenfor de seneste seks år, så er priserne på et meget lavt niveau i år. Faktisk er gennemsnittet for priser på afbudsrejser det næstlaveste siden 2012. Kun i rekordåret sidste år har priserne på afbudsrejser i skolernes ferier været lavere.