- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Fortsat passagervækst i Billund og Aalborg

Både Billund Lufthavn og Aalborg Lufthavn havde sidste måned flere passagerer.

Billund Lufthavn havde i januar et samlet passagertal på 159.538 Det svarer til en fremgang på 9.578 passagerer svarende til 6.4 %.

 

Udenrigsruterne havde 92.321 passagerer, en stigning på 5,8 % i forhold til samme periode sidste år.
Top 5 var: London, Amsterdam, Frankfurt, Oslo og Malaga.

 

Indenrigstrafikken nåede i januar 10.484 passagerer, en stigning på 12,3 %. Chartertrafikken nåede i januar 55.840 passagerer, en fremgang på 6,4 %.

 
Aalborg Lufthavn kom godt ind i det nye år med en vækst på 9,4 % i forhold til januar 2010. I januar 2011 rejste 97.834 passagerer fra Aalborg mod 89.468 passagerer i samme måned sidste år, en fremgang på 9,4 %.

 
Samlet nåede indenrigsruten, hvor SAS, Cimber Sterling og Norwegian tilsammen udbyder over 40 flyvninger om dagen mellem Aalborg og København, 81.450 passagerer. Dette er en stigning på 10 procent. Chartertrafikken er også kommet godt fra start, her ses en fremgang på 27,6 procent, svarende til at 7.666 passagerer.

 

Udenrigstrafikken har haft tilbagegang på 8,5 % i forhold til samme måned sidste år. Det vil sige, at 8.664 passagerer har benyttet direkte rutefly ud af Aalborg.

 
Aalborg Lufthavn havde sidste år passagerfremgang på 19,5 % og endte med 1,3 mio. passagerer. Det rakte til en 18. plads blandt Nordens største lufthavne. Størst var Københavns Lufthavn med 21,5 mio. passagerer sidste år.

 

 

Skrevet af redaktionen