- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Fortsat sløv vækst i Københavns Lufthavn

LUFTFART: Københavns Lufthavn er stadig Skandinaviens største – men væksten er meget svag. Kun én pct. mere end august sidste år blev det til i august i år. De skandinaviske hovedstadskonkurrenter, Oslo og Stockholm, havde begge fremgang på 9 pct.

LUFTFART: Københavns Lufthavn er stadig Skandinaviens største – men væksten er meget svag. Kun én pct. mere end august sidste år blev det til i august i år. De skandinaviske hovedstadskonkurrenter, Oslo og Stockholm, havde begge fremgang på 9 pct.

Københavns Lufthavn siger, at den ikke sammenligner sig med Oslo og Stockholm, men mod store lufthavne som Amsterdam, Frankfurt og London.

Men Københavns Lufthavn må trods alt med misundelse se den vækst Oslo Gardermoen og Stockholm Arlanda bliver ved med at vise – og som er langt større end i Kastrup. En forklaring kan være, at Oslo og Stockholm får ruter til lufthavne, der allerede betjenes fra København.

Men faktum er – efter Københavns Lufthavn i går kom med sine trafiktal for august – blot at konstatere, at CPH havde en vækst på én procent, mens Gardermoen og Arlanda sidste måned voksede 9-10 pct.

Københavns Lufthavn havde sidste måned 2.776.367 passagerer, en stigning på den nævnte ene procent i forhold til august sidste år.

I årets første otte måneder havde Københavns Lufthavn 19,8 mio. passagerer – en stigning på lige under to pct.

Holder gennemsnittet for årets otte første måneder ender Københavns Lufthavn med i år at have 29,7 mio. rejsende, hvilket også vil være ny rekord.

Større vækst i Oslo og Stockholm

Til sammenligning havde Oslo Gardermoen sidste måned 2.556.581 passagerer, knap en mio. på norsk indenrigs, hvor stigningen var på små fire pct. i forhold til august sidste år – mens de over 1,5 mio. udenrigspassagerer i Oslo sidste måned var en stigning på ni pct.

I årets første otte måneder har der været stigning på norsk indenrigs til 7,6 mio. passagerer, en fremgang på fire pct. sammenlignet med sidste år. På norske udenrigsruter var stigningen tæt på 10,8 mio. Dermed har Oslo Lufthavn i årets første otte måneder haft i alt 18,4 mio. passagerer.

Stockholm Arlanda havde i august i år 2.506.449 passagerer, en stigning på 9 pct. i forhold til august sidste år. I årets otte første måneder har Arlanda haft 17. 899.783 passagerer – også en stigning på 9 pct.