- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Frankfurt lufthavn udvider

En tredje terminal og en fjerde landingsbane kan efter en kendelse fra domstolen i Hessen nu sættes i værk.

Den forestående udvidelse vil forøge den store lufthavns kapacitet fra 54 til 79 millioner passagerer årligt i modstrid med ønskerne fra både lokale foreninger og miljøorganisationer, som ønskede nedlagt forbud mod udvidelsen – et ønske som domstolen nu har afvist, skriver borsen.dk.

 

Ifølge lufthavnens planer skal den nye landingsbane allerede står klar i 2011 og sammen med den nye terminal sikre plads til 25 millioner passagerer om året til flyene på de 75 standpladser.

 

Med hensyn til natteroen for de omkringboende har politikerne i delstaten Hessen skåret antallet ned fra de ønskede 40 til 17 operationer mellem kl. 23 og 05, men den beslutning vil lufthavnen nu anke til højer myndigheder.

Skrevet af Flemming Juul