- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Fransk rejsekaos

Fly- og togafgange aflyses når franskmændene i dag strejker mod, at myndighederne vil hæve pensionsalderen.

Fagforeninger over hele Frankrig opfordrer ansatte til at nedlægge arbejdet i en generalstrejke, som skal vare dagen ud, skriver The Guardian.

Det bliver den fjerde dag i år med aktioner i protest mod pensionsbeskæringerne, melder Radio France Internationale. Der skal være planlagt over 200 demonstrationer rundt om i landet. Det oppositionelle socialistparti forsøger at rejse en landsdækkende mobilisering.

Air France varsler, at 15% af flyafgangene indenfor Europa og Frankrig formentlig bliver indstillet. Det er strejkende flyveledere ved de to centrale lufthavne, Charles de Gaulle og Orly ved den fransk hovedstad som rammer lufttrafikken.

Også metro- og bustrafikken i Paris vil blive ramt, skriver nyhedsbureauet AP og det franske højhastighedstog TGV bliver hårdt ramt, med hver anden afgang aflyst.

Skrevet af Flemming Juul