- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Frederikshavn fejrer 200 års jubilæum

Programmet, der markerer Frederikshavns 200 år som købstad, markeres hen over året og kulminerer på selve fødselsdagen 25. september.

Frederikshavn har sat storsejlet til en kæmpe jubilæumsfest. Frederikshavnerne og byens gæster inviteres blandt andet med ombord, når havnebassinet omkring byens velkendte Krudttårn og den gamle fiskerihavn fyldes med historiske skibe fra nær og fjern i weekenden fra den 21. til den 23. september.

”Frederikshavn er en havneby. Havet og havnen er det, som frederikshavnerne er rundet af. Det er her, at de fleste af byens gæster kommer ind med færgerne. Derfor er havnen et naturligt centrum, når byen fejrer sit 200 års jubilæum. Vi benytter den gode anledning til at sætte Frederikshavn på Danmarkskortet som en by, hvor vi får ting til at ske og viser vores gæster værtskab i verdensklasse”, siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.

I Turisthus Nord ser man også frem til det store jubilæumsår, og her vil man markedsføre de mange oplevelser med henblik på at tiltrække flere turister fra ind- og udland.

René Zeeberg, turistdirektør i Turisthus Nord: ”Jubilæumsåret er et festfyrværkeri med en bred vifte af unikke oplevelser, der ikke kun appellerer til kommunens borgere, men også til turister. I Turisthus Nord vil vi derfor markedsføre de største events sammen med vores samarbejdspartnere, og vi har også valgt at stå for jubilæets hjemmeside. Den store bredde i jubilæumsprogrammet viser, hvor meget vi har at byde på, og de forskellige aktiviteter appellerer både til børnefamilier og voksne. Vi vil gøre vores til, at det bliver en stor succes.”

Relaterede artikler:

Elbiler til turister i Frederikshavn

Svenskerne tilbage på Toppen af Danmark

Flere internationale turister til Nordjylland