- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Friheden til salg

Tivoli Friheden er sat til salg af Aarhus Kommune, som vil have mindst 28 millioner kroner for herligheden.

Friheden er Danmarks næststørste tivoli, og det ventes at forlystelserne vil snurre videre, selv om ejerskabet til selve området i Marselisborg Skoven, skal overgå fra kommunalt til privat ejerskab, skriver epn.dk.

 

27 af byrådets 31 mandater stemte for salget ved førstebehandlingen.

 

Ifølge kulturrådmand Marc Perera Christensen kan drift af en forlystelsespark ikke anses som en kommunal kerneopgave, hvorfor han er fremkommet med forslaget om salg af de 78.550 kvadratmeter grund og de tilhørende bevaringsværdige bygninger – Tivoli-Teatret, Restaurant Terrassen og hovedindgangen.

 

Aalborg Kommune har tidligere i år skilt sig af med Tivoli Karolinelund, hvor forlystelserne blev solgt for 3,3 millioner kroner, mens kommunen har beholdt selve grunden.

Skrevet af Flemming Juul