Bedre start på 2012 end ventet, hedder det i en kommentar fra SAS i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten.
Her hedder det blandt andet, at det økonomiske klima i kombination med indtjeningseffekten af ’4Excellence’, der først realiseres i sidste del af 2012 gør, at det svage første kvartal også vil være svagt i 2012. Alligevel har ’trading’ i årets første to måneder været foran planen og placeret SAS kontantposition betydeligt foran planen, beretter epn.dk.
De genforhandlede kreditfaciliteter hos bankforbindelserne har derved opnået yderligere finansieringsfleksibilitet.
SAS vil skifte regnskabsår fra kalenderåret til et forskudt regnskabsår med start 1. november. I 2012 forkortes regnskabsåret til udgangen af oktober.
Aktien steg med omkring 10% efter meldingen om de første to måneder og den forbedrede finansielle stilling.