- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Gardinet blafrer stadig

VOR EGEN VERDEN: Det er som om det aldrig får ende. Læserinteressen for sagen om det danske og svenske kabinepersonale, som siger nej til at flyve med nyt langdistancefly, fordi et gardin og ikke en væg adskiller til personalesæderne.

En klumme med forklaring på, hvorfor SAS ikke straks bygger en væg ind i et nyt fly til langruter til for eksempel New York, blev den suverænt mest læste i sidste uge på standby.dk. Det viser mere end noget, hvor meget emnet diskuteres. Formentlig både blandt SAS-ansatte og i andre flyselskaber samt hos forbrugerne.

På andenpladsen kom nyheden om, at Berlins nye lufthavn nu koster mere end Femern-forbindelsen, og at berlinerne efterhånden griner højlydt af planlæggerne.

Som nr. tre var det den positive nyhed om, at priserne (stjernerne) drysser ned over Københavns Havn fra krydstogtskibene og deres passagerer.

Top ti listen så således ud: 1. Når gardinet blafrer, 2. Berlins nye lufthavn, 3. Krydstogtpriser over København, 4. Pas på Expedia, 5. Disney Cruise til København, 6. Nyt Tivoli hotel klar før beregnet, 7. Air France dropper rute til København, 8. Dong skifter rejsebureau, 9. Lufthansa nej tak til SAS og 10. Københavns Lufthavn klar til sommerprogram.