- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Gasudslip på Legoland Hotel

Personale og hotelgæster måtte i nattens løb evakueres fra hotellet, men kunne hurtigt vende tilbage.

Politiet blev tilkaldt og evakuerede hotel og nærmeste omgivelser, da der blev sporet gaslugt ved hotellet. Evakueringen af de 16 gæster og 20 ansatte skete ved fem-tiden, oplyser pressechef Jonas Søndergaard til ekstrabladet.dk.

 

Klokken lidt i otte fandt man lækagen i en gastank, der forsyner køkkenet og klokken 8.30 kunne gæster og personale atter benytte hotellet.

 

Medarbejdere fra Dong renser kloakledningerne i området for den tunge gas, der kan lægge sig i rørene.

Skrevet af Flemming Juul