- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Germanwings flyver Lufthansas korte ruter

Lufthansas kortdistanceflyvninger skal overtages at koncernens lavprisselskab Germanwings i konkurrence med Ryanair og easyJet.

Den tyske luftfartskoncern er hårdt ramt af konkurrencen fra lavprisselskaberne på de korte ruter og fra de mellemøstlige flyselskaber på langdistanceflyvningerne.

 

Blandt de besparelser, der skal øge den årlige indtjening med 1,5 milliarder Euro fra 2011 til udgangen af 2014, er det besluttet, at flyvninger i Europa – point-to-point – skal flyves af Germanwings fra 1. januar.

 

Flyvninger til og fra Lufthansas hubs i Frankfurt og München med forbindelse til langdistanceruterne forbliver i Lufthansa regi, mens Germanwings tilbyder lavpris-alternativer på andre flyvninger, siger CEO Christoph Franz.

 

Der bliver ingen business class sæder, men der kan være tre forskellige prisniveauer, som giver kunder adgang til at vælge om de vil have en sandwich, bagage eller mulighed for ombooking inkluderet i billetprisen.

 

Planerne møder modstand fra kabinepersonalet hos Lufthansa. Personalet strejkede i sommer over løn og arbejdsforhold og fagforeningen UFO mener, at de nye planer står i vejen for de løbende forhandlinger.

 

Christoph Franz vil ikke udtale sig om de forventede besparelser, mens fastslår at Lufthansas point-to-point har medført tab på flere hundrede millioner Euro

 

Germanwings øgede sit underskud i 2011 til 52 millioner Euro fra 39 millioner i 2010. Selskabet flyver for tiden med 32 Airbus A319 til 90 destinationer og havde 7,52 millioner passagerer i 2011.

 

Fra januar vil Germanwings have 89 fly, 110 europæiske destinationer og forventes at betjene 18 millioner passagerer i 2013.

Skrevet af Flemming Juul