- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Gift i de højere luftlag

For et års tid siden kom en serbisk skuespiller og en tysk doktor til at sidde ved siden af hinanden på flyvning med Turkish Airlines fra Istanbul til Mongoliet. Sød musik opstod – og et år senere blev de gift - i et fly fra Turkish Airlines…

For et års tid siden kom en serbisk skuespiller og en tysk doktor til at sidde ved siden af hinanden på flyvning med Turkish Airlines fra Istanbul til Mongoliet. Sød musik opstod – og et år senere blev de gift – i et fly fra Turkish Airlines…

I maj sidste år var den serbiske skuespiller Vjera Mujović og den tyske læge Stefan Preis passagerer på Turkish Airlines fly TK 342 fra Istanbul til Ulan Bator, Mongoliets hovedstad. De blev ved tilfældighedernes spil seatet ved siden af hinanden – på sæderne 5B og 5C.

De to passagerer begyndte at tale – og opdagede snart, at de delte mange værdier, tanker og meninger! De opretholdt kontakten efter rejsen og det hele endte med, at de et år efter flyvningen blev gift.

Det skete på flyvning med Star Alliance-medlemmet fra den serbiske hovedstad, Beograd, til Istanbul. Ved start og landing havde de samme flysæder som året forinden, 5B og 5C.

Med på bryllupsflyvningen var ud over en præst til det praktiske også familie og venner – Turkish Airlines bød på mad og drikke samt bryllupskagen. På YouTube er der optagelse fra bryllupsceremonien.