- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Global økonomisk krise rammer flytrafik

Krisen skaber et ’vanskeligt marked’ for flyselskaberne, og der er ikke udsigt til en snarlig lettelse, lyder det fra IATA.

Det er IATAs cheføkonom Brian Pearce, der advarer om, at den vigende økonomiske vækst vil betyde vanskelige tider for flyselskaberne – ikke mindst dem, der har en betydelig andel cargo-trafik.

 

“Vi er ganske tæt på historiske vanskeligheder for luftfartsbranchen, som forstærkes yderligere af de høje brændstofudgifter”, siger han, men glæder sig samtidig over, at stigende passagertal er med til i nogen grad at lette presset.

 

“Folk rejser stadig. Væksten er aftaget noget, men indtil midten af året, har der været passagervækst. Det store problem lige nu er det betydelige fald i luftfragt”.

 

”Også premium travel er på usikker grund. Vi har ikke kunnet konstatere nogen betydelig vækst på business class segmentet siden finanskrisen satte ind i 2008. Tvært imod rejser flere forretningsfolk nu bagest i flyene”.

 

”Hertil kommer så vanskeligheder på det finansielle marked, hvor man er særdeles negative overfor flybranchen lige for tiden”.

Skrevet af Flemming Juul