- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Global vækst i flytrafik

Den globale flytrafik steg ifølge IATA med 4,1% i september i forhold til samme måned sidste år.

Tony Tyler.

Den globale flytrafik steg ifølge IATA med 4,1% i september i forhold til samme måned sidste år.

Det skal sammenlignes med en vækst på 5,1% i august og 6% i første halvår 2012. Septemberkapaciteten steg med 3,1% og øgede load factor med 0,7 procentpoint til 80%.

Mellemøstens flyselskaber klarede sig bedst med en trafikvækst på 13,3%. Kapaciteten steg med 11,3% og  load factor steg til 78,7%.

Sydamerika havde en vækst på 7,5% med en kapacitetsstigning på 6,2%, som løftede load factor med 0,9 procentpoint til 78,2%.

Europas flyselskaber havde en vækst på 5,4% på de internationale ruter. Med en kapacitetsstigning på 3,5% steg load factor med 1,5 procentpoint til 83,9%.

De nordamerikanske flyselskabers internationale ruter steg med 2,1%, mens kapaciteten faldt med 0,2%, hvilket resulterede i en vækst på 2,0 procentpoint i load factor til 84,6%.

Asia Pacific regionens trafik steg blot med 1,7% og regionens load factor steg med 1 procentpoint til 77,2%.

Tony Tyler, IATAs generaldirektør og CEO kommenterer månedstallene med blandt andet at konstatere, at de europæiske flyselskaber trods væksten ikke har formået at opnå større profit.