- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Globale hotelpriser på niveau med 2006

Værelsespriserne steg med 2% i første halvår 2013 og når på niveau med priserne før finanskrisen satte ind, viser opgørelse fra Hotels.com Hotel Price Index.

Blandt de nye gebyrer er betaling for rengøring og sengeredning.

Værelsespriserne steg med 2% i første halvår 2013 og når på niveau med priserne før finanskrisen satte ind, viser opgørelse fra Hotels.com Hotel Price Index.

Den begrænsede stigning fastholder en trend, som startede i begyndelsen af 2010. Prisniveauet for 2004 sættes i indekset til 100 og på den baggrund er prisindekset for første halvår 2013 111, hvilket er 8 point lavere end det højeste indeks for samme periode, som blev nået i 2007.

Sydamerika har haft den største stigning med 7%, mens Nordamerika og Caribien også ligger over gennemsnittet og vokser med henholdsvis 3 og 5%. Til gengæld var stigningen i Europa, Mellemøsten og Stillehavsområdet blot 1%.

David Roche, president i Hotels.com: “De europæiske hotelpriser er blevet hårdest ramt af finanskrisen. Den beskedne vækst i årets to første kvartaler indicerer, at den økonomiske krise i Eurozonen er ved at lette”. Asien var den eneste region med nedgang i prisudviklingen. Her faldt værelsespriserne med 2% i første halvdel af 2013.

“Den store vækst af kinesiske turister har været med til at sætte værelsespriserne i vejret. Kina er officielt udpeget som verden største marked for udlandsrejser, med skønnet 83 millioner udlandsrejsende i 2013. I 2012 brugte kinesiske turister ifølge WTO 102 milliarder dollar på deres udlandsrejser – 40% mere end året før”, siger  David Roche.