- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Godt halvår for Tysklands turisme

Igen i år kan Tyskland glæde sig over stigende popularitet blandt turister fra hele verden.

Ifølge foreløbige tal fra Statistisches Bundesamt har der fra januar til juni været 30 millioner udenlandske overnatninger på overnatningssteder med mere end ti senge – et plus på 9% i forhold til samme periode sidste år.

 

”Incoming-turismen er fortsat på succeskurs og præsenterer et fremragende halvårsregnskab. Den positive udvikling bekræfter vores forventninger om, at vi for hele 2012 for tredje år i træk vil nå rekord i udenlandske overnatninger”, siger Ernst Burgbacher, medlem af forbundsregeringens turismeudvalg.

 

”Tyskland har hævdet sig rigtig godt internationalt i første halvår. Den videre udvikling de næste måneder vil i høj grad være præget af forretningsturismen og således influere på årsresultatet i incoming-turismen. Knap en tredjedel af alle rejser fra Europa har et forretningsmæssigt formål,“ uddyber Petra Hedorfer, bestyrelsesformand for Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT).

Skrevet af Flemming Juul