- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Gouda får flere kunder

Gouda Rejseforsikring nærmer sig rejsebureaukunde nr. 1.000 siden starten i Danmark i 1994.

Reelt er Gouda dog langtfra 1.000 kunder i Danmark, hvor det er næststørste specialforsikringsselskab efter Europæiske Rejseforsikring. Tallet er reelt ca. det halve.

 

”Men vi er tæt på tusinde agenturnumre i Danmark, nogle rejsebureauer er kommet til, andre er lukket, men vi kommer i år op på et tusinde agenturnumre i Danmark,” sagde adm. direktør for Gouda Rejseforsikring i Danmark, Jesper Kjeldsgaard, fredag til Take Off. Han er her til højre på Preben Pathuels foto med Ole Ærthøj, der i 1994 plantede hollandske Goudas flag i Danmark. Ole Ærthøj er i dag adm. direktør for Horizon med Jysk Rejsebureau og Kilroy Denmark.

 

Sammenkomsten hos Gouda i fredags markerede også, at key account manager Jan Møller fejrede 10 års jubilæum hos Gouda; at skadeschef Jørgen Pedersen og Goudas erhvervschef, Else Debel, i år har 40 års jubilæum i forsikringsbranchen. Endvidere fejrer Goudas alarmcentral i år fem års fødselsdag.

 

”Rejsebranchen præges af ændrede købsmønstre med køb tættere på afrejse. Generelt er rejsebureauerne dygtige til at tilpasse sig efter finanskrise og vulkansky,” sagde Jesper Kjeldsgaard.

 

 

Skrevet af Henrik Baumgarten