- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Græske ferieøer til salg

Nogle af de 6.000 græske øer er ifølge den britiske avis The Guardian nu sat til salg af staten.

Tanken er at gøre det lige så let at købe eller lease en hel ø som det er at købe de attraktive grunde på de solbeskinnede øer. Det gælder for eksempel den lille ø Mykonos, hvor staten ejer en tredjedel, skriver borsen.dk.

 

Er man på jagt efter at eje sin helt private ø, er det billigste tilbud på salgslisten netop nu en ø, der kan erhverves for knap to millioner Euro.

Ø-salget skal ikke blot være med til at polstre den græske statskasse, men også være med til at hente udenlandske investeringer til øerne med det formål atter at få sat skub i den lokale økonomi.

Skrevet af Flemming Juul