- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Grænsekontrollen kan blive langvarig

Regeringen har foreløbigt forlænget grænsekontrollen frem til 23. februar, men nu varsler udlændingeminister Inger Støjberg, at kontrollen kan blive længerevarende, skriver Jyllands-Posten.

Regeringen har foreløbigt forlænget grænsekontrollen frem til 23. februar, men nu varsler udlændingeminister Inger Støjberg, at kontrollen kan blive længerevarende, skriver Jyllands-Posten.

I et brev til EU-Kommissionen begrunder hun tirsdagens foreløbige forlængelse, men åbner samtidig for en fortsættelse af kontrollen i længere tid, ’hvis den samlede situation ikke bliver forbedret i den nære fremtid, og den alvorlige trussel mod den indre sikkerhed består’.

Det danske varsel bygger på svenskernes transportøransvar og tilstrømningen af flygtninge og migranter til Europa. Svenskerne vil opretholde transportøransvaret i hvert fald til 12. maj.

Regeringen har to gange forlænget den midlertidige grænsekontrol, men ifølge EUs Schengen-grænsekodeks må grænsekontrol ikke overstige seks måneder uden ’ekstraordinære omstændigheder’.

Den danske grænsekontrol er 200 betjente, der foretager stikprøver.