42 danske og tyske kunstnere udstiller på ’Grænseudstilling 2013’, der åbner 1. november i Kunstnerhuset i Skærbæk.
42 danske og tyske kunstnere udstiller på ’Grænseudstilling 2013’, der åbner 1. november i Kunstnerhuset i Skærbæk.
Udstillingen er et udtryk for, at kunsten ingen grænser kender, og at kunstnerne på begge sider af grænsen inspireres af det enestående landskab i vadehavet. Udstillingen er et led i det grænseoverskridende turismeprojekt ’Natur og turisme’, der støttes af EUs Regionalfond og Interreg 4A-programmet.
Det er første gang, man på ét sted kan se værker af så mange både danske og tyske kunstnere – og blandt kunstnerne finder man både malere, keramikere, tekstilkunstnere, glaskunstnere, skulptører og fotografer.
”Selv om de 42 kunstnere er vidt forskellige, bor og arbejder de alle i Nationalpark Vadehavet og tager udgangspunkt i området i deres kunst”, siger Karin Lorenzen Kjærgård, projektkoordinator i Kunstnerhuset i Skærbæk.