Myndighederne i Japan melder om nedgang på over 30% i turismen efter jordskælv og tsunami. Nu vil turistbranchen uddele 10.000 gratis flybilletter til landet.
Det skriver avisen Yomiuri Shimbun, som også fortæller, at interesserede kan ’stille sig i køen’ til gratis billetter på hjemmesiden til det statslige, japanske turistbureau, som skal udvælge ’gratispassagererne’.
Svigtet i antallet af besøgende til Japan lå de første tre måneder efter jordskælvet på i alt 50%. For juni og juli var nedgangen på 36%, i forhold til samme periode 2010, mens nedgangen i august lå på 32%.