Der er flyvske planer, men ingen rigtige løsninger på fantasilignende ønsker om udbygning af lufthavne, selv om den danske stat går ind med stort millionbeløb. Air Greenland må muligvis sige farvel til sine fire danske eksperter i bestyrelsen.
Hvis noget hed eksamen i lufthavne, ville det virkelig være en af de svære opgaver, hvis man trak en seddel med ”luftfart på Grønland”. Det er et underligt miks af et flyselskab som Air Greenland, lufthavne som er enten for små eller store, en del af dansk og grønlandsk politik og amerikanske aftaler med en vagtsom føler til Kina.
Nu gik det lige så godt. Grønlands selvstyre (37,5 procent), den danske stat (25 procent) samt SAS (37,5 procent) ejer Air Greenland. De sidste tre år har de skabt overskud på mellem 80 og 100 millioner kroner. En ny bestyrelse er lige kommet ind, sprængfyldt med luftfartserfaring fra Danmark.
SAS bør være glad
Air Greenland har monopol. Det betyder, at samtlige offentlige rejser mellem Grønland og København, som betales af Selvstyret eller den danske stat, gennemføres til høje businesspriser. Taget fra én statskasse og lagt i den anden. Men det kan især SAS være tilfreds med. Stort udbytte, lille indsats. Og den grønlandske befolkning må lide under uhyrligt høje priser for lokaltrafikken.
Hvorfor vil de så sælge, som det lød fra en pressemeddelelse i sidste uge? Det er en følge af, at den danske stat har besluttet at sælge, som et led i en aftale mellem Danmark og Selvstyret. Og fordi grønlænderne gerne vil eje deres eget flyselskab og lufthavne, selvom den danske stat nu er med i de sidstnævnte.
Dermed bliver det hele lidt ulogisk, men den danske stat og Selvstyret må have sine grunde.
Danske eksperter forsvinder
Det er imidlertid næppe fornuftigt at svække flyselskabet, og kan formentlig betyde, at et dansk firkløver må forlade bestyrelsen, tre er indsat af den danske stat og af SAS.
Formanden Kjeld Zacho Jørgensen (udpeget af Selvstyret kan blive bedt om at fortsætte). Han forlod tidligere i år af private grunde direktørjobbet i Billund Lufthavn, hvor han har haft så stor succes.
John Dueholm forhenværende koncerndirektør i SAS og i en periode fungerende koncernchef for flyselskabet.
De to øvrige har begge i en længere periode repræsenteret den danske stat og SAS.
Bjarne Eklund er tidlige direktør i det ikke mere eksisterende brasilianske flyselskab Varig i København og London samt forhenværende direktør for Danmarks Turistråd (i dag Visit Denmark) og har således erfaring for både turisme og luftfart. Noget Grønland har brug for.
Leif Rasmussen er indsat af SAS. I dag direktør for SAS Cargo, uddannet i hotelbranchen og derefter blandt andet chef for SAS Royal Hotel i København, efter den tid salgsdirektør i SAS Danmark og i Københavns Lufthavn. Også en erfaring, der var værd at høste af på Grønland.
Nu vil grønlænderne tilsyneladende selv. Det står dem frit for, om de vil have dansk ekspertise med på flyet. Men selvstændighedstrangen sejrer nok, selv om jeg ikke tror, de har den nødvendige ekspertise.
Kangerlussuaq er perfekt
Striden om fremtidens lufthavne er en varm kartoffel. Selvstyret vil have lufthavnen i Nuuk udvidet til at tage store oversøiske fly med forlænget start- og landingsbane. Der er bare den hage, at beregninger synes at vise, at lufthavnen på grund af vejrliget ikke kan benyttes 25 procent af året.
Det er en alt for ustabil satsning. I modsætning til den store og veludstyrede lufthavn i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), som på grund af beliggenhed og vindforhold kan beflyves året rundt.
Amerikanerne har bygget lufthavnen, og kan formentlig bestemme, hver gang der skal ændres noget på grund af den strategiske placering med en lufthavn i Nordatlanten, som altid skal kunne bruges.
Unikt turistmål mangler hoteller
Endelig er der Ilulissat (Jakobshavn), hvor jeg var med til indvielsen af lufthavnen i 1980’erne til fastvingede fly i stedet for heliporten til helikoptere. Ingen tvivl om, at området er noget af det mest spændende i verden og kan blive et unikt turistområde.
På kort tid vil man blive nødt til at begrænse tilstrømningen på grund af manglende infrastruktur, blandt andet hoteller. Veje og nybygninger vil mange være imod og er en kompliceret affære at gennemføre, om overhovedet muligt.
En del grønlændere synes at tro, at vejen til rigdom findes gennem trafik og turisme, men de glemmer, selv om de burde vide bedre end nogen, at der kun bor 55.000 på Grønland og, at det er et virkeligt svært tilgængeligt område.
Men med de rigtige folk i spidsen, den rigtige flytype og de nødvendige og brugbare lufthavne, er der masser af gode muligheder i fremtiden.
Danmark er med igen
Danmark har nu besluttet at skyde 700 millioner kroner i planlagte grønlandske lufthavnsprojekter, som af danske eksperter synes at mangle al logik. Både danske og grønlandske medier anser det for sandsynligt, at man gerne vil holde den kinesiske interesse på afstand. Med venlig hilsen til de amerikanske venner.
Måske er eksamensopgaven slet ikke så vanskelig. Der ser nemlig ikke ud til at være en facitliste.