- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Grønt lys for jernbane til Aalborg Lufthavn

TURISME: Folketinget har netop vedtaget at bruge 278 mio. kr. der bl.a. skal bekoste det tre km lange nye togspor fra Lindholm Station til Aalborg Lufthavn. Forbindelsen forventes klar i 2020.

Kortet viser Lindholm Station nederst til højre og ruten frem til Aalborg Lufthavn, øverst til venstre.

TURISME: Folketinget har netop vedtaget at bruge 278 mio. kr. der bl.a. skal bekoste det tre km lange nye togspor fra Lindholm Station til Aalborg Lufthavn. Forbindelsen forventes klar i 2020.

Den kommende jernbane fra Lindholm til Aalborg Lufthavn er nu vedtaget af Folketinget. Det bliver en tre kilometer lang, enkeltsporet jernbane fra Lindholm uden stop til Danmarks tredjestørste lufthavn.

Ud over anlæggelsen af selve sporet bruges de 278 mio. kr. også på at flytte det nuværende klargøringsanlæg af tog fra Lindholm til den kommende station ved Aalborg Lufthavn. Det betyder færre støjgener for beboerne tæt på Lindholm Station.

Ved Aalborg Lufthavn etableres en ny station og et klargøringsspor. Jernbanen anlægges, så der er mulighed for at udvide både station og klargøringsanlæg, oplyser Banedanmark til standby.dk

”Der kommer til at gå op til halvandet år, inden det fysiske arbejde går i gang, og vi forventer at være færdige i 2020,” siger projektleder Iben Marcus-Møller

Når sporet til Aalborg Lufthavn er klar, vil der kunne køres i tog fra Aalborg Lufthavn til Københavns Lufthavn. Strækningen vil senere blive elektrificeret.

I forbindelse med beslutningen om at få togforbindelse fra Lindholm til Aalborg Lufthavn, siger Aalborg Lufthavns direktør, Søren Svendsen: ”Vi er glade for Folketingets beslutning om et tog lige til Aalborg Lufthavn, som betyder en direkte og effektiv transportforbindelse mellem Københavns Lufthavn og Aalborg Lufthavn. Det vil ikke mindst have stor betydning for de mange rejsende, der meget nemmere og hurtigere kan komme ud at rejse fra Aalborg. Det vil især kunne give flere passagerer fra Østjylland.”

Jernbane til Billund Lufthavn endnu ikke bekræftet

Ifølge standby.dks oplysninger er tanken om at også at fremføre en jernbane fra f.eks. Vejle til Billund Lufthavn, Danmarks næststørste lufthavn, endnu ikke politisk på plads. Bl.a. fordi parterne i Folketingets togfond ikke omfatter den nuværende regering.