- STANDBY.DK - https://standby.dk -

H.C. Andersen tilbage på Egeskov Slot

Greve Michael Ahlefeldt er glad for, at en lille del af H.C. Andersen for en stund vender tilbage til Egeskov Slot. Her kan man fra den 7. juni opleve digterens originale papirklip i en særudstilling.

”Eventyrdigteren besøgte slottet to gange, mens han boede på herregården Glorup. Så det er lidt sjovt, at vi nu kan vise en udstilling med den lille papirdukke Augusta Snorifass og hendes dertilhørende 44 kjoler. Den og alle kjolerne er designet og klippet af H.C. Andersen”, fortæller Michael Ahlefeldt.

Påklædningsdukken og kjolerne er privat ejet af restauratør Klavs Styrbæk, der har udlånt dukken og garderoben til Egeskov. Udstillingen med Augusta Snorifass finder man i Rigborg stuen på Egeskov.

Udstillingen med Augusta Snorifass kan opleves fra den 7. juni til den 19. oktober.