- STANDBY.DK - https://standby.dk -

H.C. Ørsted på haleror hos Norwegian

Norwegian udvider antallet af danskere på halerorene af selskabets nye Boeing 737-800. Senest er det fysikeren og kemikeren H.C. Ørsted (1777-1851), som slutter sig til danske personligheder som Søren Kierkegaard, Karen Blixen og H.C. Anderen, som allerede pryder nogle af flådens haler.

H.C. Ørsted var en verdensberømt dansk videnskabsmand, som opdagede elektromagnetisme og blev den første til at isolere aluminium.

“Han fik stor betydning for dansk erhvervsliv ved at forelæse om nye internationale gennembrud, der kunne anvendes til at omlægge fx ølbrygning og sukkerproduktion. Og han fik stor betydning for det danske uddannelsessystem ved at grundlægge Polyteknisk Læreanstalt, i dag DTU”, siger formanden for Selskabet for Naturlærens Udbredelse, professor Dorte Olesen.

Fælles for ’haleheltene’ er, at de alle er personligheder, der i en eller anden forstand har brudt de etablerede grænser og udfordret det traditionelle. Norwegian har på nuværende tidspunkt 10 danske halehelte.

H.C. Ørsted kan ses på Norwegian-flyet LN-NGF, som selskabet fik leveret i slutningen af 2012. Flyet kommer til at flyve i hele selskabets rutenet.