- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Høj moms presser danske hoteller

Nabolandene kræver langt mindre i moms af hotelovernatninger end tilfældet er i Danmark.

I Sverige er momssatsen for hotelovernatning 12%, i Norge er satsen 8% og Tyskland har i år sænket momsen fra 19 til 7%, mens Danmark fastholder en momssats på 25%, skriver borsen.dk.

 

De ulige konkurrencevilkår har længe skabt utilfredshed i hotelbranchen, hvor  formanden for Hotesta, Jens Zimmer Christensen, hævder, at det presser branchen ekstra i en tid, hvor krisen fører til lukninger og fyringer.

 

Han finder, at politikerne kunne hjælpe ved som minimum at lade erhvervsvirksomheder fratrække momsen fuldt ud i stedet for kun at tillade et fradrag på 25% af momsudgiften.

Problemet er gentagne gange rejst af Horesta overfor skiftende ministre og partiernes erhvervspolitiske ordførere, men hidtil uden resultat.

Skrevet af Flemming Juul