- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Højmark Rejser får nyt webbureau

Vestjysk Marketing i Ringkøbing er valgt som leverandør af Højmark koncernens nye hjemmesider. Den første hjemmeside – www.hojmark.dk – er den første af otte hjemmesider, der er gået online.

”Det er essentielt, at vi har den bedste hjemmeside, hvis vi skal være det førende skirejsebureau. Derfor har vi valgt at holde konkurrencer blandt webbureauer, som skal give os bud på, hvordan vores hjemmeside kan optimeres og udvikle sig på brugernes præmisser”, fortæller direktør, Bjarke Hansen. Koncernen består af Højmark Rejser, Winther Rejser, Clickski.com, Højmark Rejser Sverige og Lion Alpin.

Vasket tavlen ren

 

Fremover vil man på koncernens hjemmesider langt mere målrettet kunne søge sin skirejse med udgangspunkt i kriterier som prisniveau, antal skidage, børnevenlighed, øvet eller nybegynder m.v.

 

Det nye samarbejde med Højmark Rejser koncernen er samlet set reelt otte hjemmesider og er samlet set den største enkeltordre hos Vestjysk Marketing nogensinde.

Skrevet af Flemming Juul