- STANDBY.DK - https://standby.dk -

’Håndlavede’ rejser fra nyt rejsebureau

Global Tours er nyt rejsebureau bygget op omkring indehaverens personlige rejseoplevelser.

Sanne Petersen.

Global Tours er nyt rejsebureau bygget op omkring indehaverens personlige rejseoplevelser.

”Jeg har arbejdet professionelt i rejsebranchen i 30 år og har selv været på 231 rejser til 30 lande. Det er cremen af alle disse vidunderlige øjeblikke og oplevelser, som mit nye rejsebureau nu vil dele med alle andre,” fortæller Sanne Petersen om sit meget personlige rejsebureau. Bureauet hedder Global Tours og adskiller sig fra de traditionelle bureauer ved at tilbyde ’håndlavede’ rejser, hvor fleksibilitet og personlige værdier spiller en stor rolle.

Global Tours har adresse i Aalborg og er medlem af Rejsegarantifonden. Bureauet arrangerer flyrejser fra de førende danske lufthavne. Destinationerne tæller fra starten Sanne Petersens fire personlige favoritsteder, De Lipariske Øer nord for Sicilien, De Andalusiske Bjerge i Spanien, Los Angeles i USA og Rayong i Thailand.

”Jeg henvender mig især til kunder, der deler mine rejseværdier og ønsker en individuel ’håndlavet’ rejse, men ikke har tiden og kontakterne til at arrangere det hele selv. Kunden kan for eksempel få fri udrejsedag og fri hjemrejsedag, og der er stor fleksibilitet og frihed med hensyn til rejsemål, indhold og arrangementer. Vi har også grupperejser med dansk guide til De Lipariske Øer og til bjergene i Andalusien”.

”Ingen af mine gæster skal bade i et hav, som jeg ikke selv er hoppet i. Ingen skal overnatte på et hotel, hvor jeg ikke har sovet. Og ingen skal stå ved en morgenmadsbuffet, hvor jeg ikke har nydt de scramblede æg og yoghurten”, slutter Sanne Petersen.