- STANDBY.dk - https://standby.dk -

“Hårdt arbejde, gå-på-mod og et godt netværk”

Rejsejournalistikkens grand old man takker af efter næsten 45 år i medieverdenen, og som interviewoffer afslører han ikke overraskende, at SAS og krydstogter altid har stået ham nær.

Ved udgangen af maj stopper Ejvind Olesen sit aktive virke som skribent på STANDBY.dk, hvor læserne frem til nu er blevet underholdt med Ejvinds klummer samt interview i 7´eren, hvor kendte personligheder fra rejsebranchen er blevet udfordret med syv spørgsmål.

Ejvind Olesen, der blandt andet har været rejseredaktør i 30 år på Berlingske Tidende, og snart fylder 83 år, behøver ingen nærmere præsentation, så redaktionen vil med en vis portion æresfrygt springe lige ud i det.

1. Ejvind Olesen, du startede i den danske medieverden som journalist ved Ritzaus sportsredaktion 1965 og har haft en 30 år lang karriere som rejseredaktør på Berlingske Tidende, hvorefter du sluttede med 16 år som redaktør på danske rejsebranchemedier. Hvilke kvalifikationer og personlige egenskaber skal man være i besiddelse af for at kunne forme sådan en karriere?

”Jeg har altid siden min skoletid gerne villet være journalist. Nu tog det 10 år fra jeg var 17, inden det lykkedes. Ved hårdt arbejde – ofte flere jobs på samme tid – og et godt netværk. Samt gå-på-mod. Ikke acceptere et nej. Aldrig blot være én, der stille sætter sig hen i krog på et pressemøde uden at sige noget som helst. På en forhåbentlig sympatisk måde. Men vise, at du godt ved noget om emnet.”

Ikke imponeret over Concorden
2. Du har oplevet mangt og meget som Danmarks vel nok mest erfarne rejsejournalist. For eksempel var du i december 1975 blande de udvalgte journalister til verdenspremieren på Concorden fra Paris til en tur ud over Azorerne. Var det en af dine største oplevelser som rejsejournalist?

”Egentlig var jeg ikke særligt imponeret over at være passager på en Concorde, men selve det at flyve supersonisk fra Paris med verdenspressen nogle dage før jul i 1975, valgt af Air France som eneste skandinavisk journalist, glædede mig.

Det samme da British Airways nogle måneder senere inviterede på en tur med deres Concorde til Bahrain. Det var oplevelser for livet. Ligesom en premieretur med ”Voyager of The Seas”, fra Royal Caribien Cruise Line,  verdens på det tidspunkt største mega-krydstogtskib fra Miami. Dejligt at kunne skrive om den begivenhed sammen med verdenspressen.”

Næsten komplet verdenskort
3. Hvis man har læst mange af dine artikler gennem tiden, får man et indtryk af, at der er destinationer og lande, der står dig særligt nært, lige fra Bornholm over Rhodos til Gambia. Er der et land eller et rejsemål, som du altid gerne har villet besøge, men bare aldrig nåede?

”Ja, jeg mangler Sydafrika og New Zealand på mit verdenskort. Men det er min egen skyld, jeg har haft muligheder nok, men da jeg har været i Kenya og i Australien syntes jeg – sikkert helt forkert – at jeg var dækket ind.

Hvad de store rejsemål angår er det rigtigt at 45 gange til Bangkok og 55 til New York. Flest gange takket være invitationsrejser fra SAS, Thai og Lufthansa samt en række amerikanske flyselskaber. Ikke som i dag, hvor der er en berøringsangst – eller skal man sige et etikflip – uden lige for at invitere og tage imod presserejser. Jeg fatter det ikke og fortryder ikke et sekund de etikgrænser, jeg har været med til at leve efter gennem de mange år.”

Store skibe imponerer
4. Det er velkendt blandt vore læsere, at du har en passion for krydstogt som ferieform, og du har selv været på omkring 50 krydstogter. Hvad er det, at krydstogt kan?

”Det skal gibbe i folk, når de kommer om bord på de store skibe. De må gerne blive vildt imponerede, som vi andre blev det, når vi kom til New York første gang. Skibet, vort rullende hotel, livet ombord, maden, shows om aftenen, levende musik i flere udgaver, gæstesolister, diskoteker og eventyrlige børneafdelinger samt en lun aften i buldermørke på udendørs balkon med en drink, mens skibet glider gennem natten på Middelhavet eller Caribien. Min sjæl, hvad vil du mere?”

“Jeg holder virkelig meget af SAS”
5. Du skrev din første artikel om SAS i 1973 og har således fulgt selskabet gennem 45 år. Hvor ser du forskellen på det SAS, som Knut Hagrup var i spidsen for midt i 1970´erne til nutidens SAS med Rickard Gustafson, og hvordan ser du fremtiden for selskabet?

”Nu har jeg siden oktober i hver uge haft en ny gæst her i 7´èren og bedt dem alle om ikke at skrive for langt i deres svar. Derfor er netop det spørgsmål en virkelig udfordring. Fra Hagrup og op til i dag er der næsten kun en ting som er fulgt med, og det er personalegruppernes vilje til at strejke, hvis man ikke kan få sin vilje. Både i gode og dårlige tider for luftfarten.

Jeg holder virkeligt meget af SAS, lige fra første dag jeg overtog stofområdet på Berlingske, hvilket nu og da var en udfordring, når man skulle være neutral og har haft, og fortsat har, mange venner i selskabet. Hvis man ikke får stoppet strejkekulturen – så kan man kalde det den danske model nok så mange gange – bliver SAS overtaget af andre. Lufthansa tror jeg ikke på, de kan da ikke af EU få tilladelse til at ‘eje’ hele Europas flytrafik. Mere på IAG og dermed British Airways.

Carlzon var favoritten
6. Du har været tæt på utallige personligheder i rejsebranchen gennem et halvt århundrede. Hvilke tre personer har gjort størst indtryk på dig – og hvorfor?

”Også en af de svære. Jeg har truffet og haft godt samarbejde – også med folk, som sagtens kan leve med kritik – med rigtigt mange. Lad mig begrænse det til luftfartens verden, hvor Jan Carlzon lyser. Heldigvis gensidig og han har i sin bog om pyramiderne skrevet, dedikation,”Til min sande ven i Danmark, Ejvind”. Hans optimisme, evne til at tale i overskrifter, fortroligheden og måden han som chef kunne begejstre sit personale.

De tre jeg gerne vil fremhæve på den rent danske side er Jørgen Lindegaard og Vagn Sørensen fra SAS og Bjarne Hansen fra Maersk Air, for deres store menneskelige værdier og professionelle indsats. Desværre valgte Lindegaard at gå selv, og Vagn Sørensen burde have været hans efterfølger, men det kunne på grund af kartelsagen ikke lade sig gøre dengang.  Set med mine danske briller.”

Savner det trykte branchemedie
7. Du ynder at sige, at man skal kende fortiden for at kunne forme fremtiden. Med din store erfaring fra tiden som rejseredaktør hos Berlingske og redaktør på magasinet Take Off, hvordan ser du så fremtiden for digitale rejsemedier som STANDBY.dk og CHECK-IN.dk?

”Jeg har lagt fjerpennen. Jeg har fulgt den teknologiske udvikling på bedst mulige måde, men jeg begræder at Take Off på print måtte lukke, og i dag som brand, er er gemt ned i en skuffe. Det ser heldigvis ud til, at man med CHECK-IN.dk og STANDBY.DK har fundet en model, som også kan bære i fremtiden.

Intet er gratis her i verden. Hvis bageren i Skibby vælger at sælge gratis rundstykker og løber tør for mel, må han lukke. Det gælder også de elektroniske medier. Modsat skal producenterne også erkende, at man kan ikke tjene penge på at kopiere andres nyheder. Lav dem selv.”

Snart klar til tredje alder
8. Som hædersgæst i 7´eren får du et bonusspørgsmål. Hvad skal du få tiden til at gå med, når du ikke længere skal skrive klummer og 7´er-interviews til STANDBY.dk?     

“Min familie, min hustru, mine to børn, tre børnebørn og to oldebørn har hele tiden spurgt, hvornår jeg skulle til at tage del i den tredje alder? Mit svar har hele tiden siden årstusindskiftet været: ‘Snart’.

Sådan er det fortsat. Måske med en enkelt ishockeykamp ind i mellem, eller en tur til Københavns Nordhavn og se på krydstogtskibe. Og når jeg bliver 90, skal jeg have min egen hjemmeside og skrive mine erindringer, helt uden begrænsninger i længden.”

Afskedsreception for forretningsforbindelser afholdes tirsdag den 28. maj kl. 15 til 17 på Hotel Phoenix Copenhagen, Bredgade 37 i København. Tilmelding skal ske via mail til Vibeke Schmücker Bjerre, vsb@travelmedianordic.com