- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Han er vild med Ryanair

DEBAT: Landsformanden for Konservativ Ungdom lægger ikke fingrene imellem, når han skal karakterisere fagforeningernes protest mod Ryanairs ankomst til København. Nej til social dumping er det samme som nej til fri konkurrence, skriver han i debatindlæg.

Læserbreve florerer, og det samme gør debatten for og imod Ryanair på sociale medier. Et af de mere kontante indlæg står landsformanden for KU, Mikkel Ballegaard Pedersen, for på debatsiden i Jyllands Posten.

”Jeg er vild med Ryanair og selskabets billige flybilletter. Det giver unge mennesker som mig mulighed for at komme ud og opleve verden og besøge venner rundt om i Europa, uden at det skal ødelægge ens budget. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til sidst i marts, når de første ruter åbner fra Danmark. Når jeg flyver af sted, har jeg ikke tænkt mig at have den mindste dårlige samvittighed,” skriver han

”Når fagforeningsfolk i Danmark protesterer med skilte: ”Nej til social dumping” kunne de ligeså godt skrive ”Nej, til fri konkurrence og lave flypriser” på deres skilte. Hvis fagforeninger skal beholde deres rolle, må medlemmerne droppe den forkælelse, de har tilkæmpet sig.”

Og KU-formanden slutter: ”De sure fagforeningsfolk burde tage sig en enkeltbillet til Dublin.”