- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Harry og Bahnsens afløser klar

Kæmpeunderskud, IC4-fadæsen og besparelser på omkring en milliard kroner giver ændret stil, tone og indhold i DSBs reklamer.

Kæmpeunderskud, IC4-fadæsen og besparelser på omkring en milliard kroner giver ændret stil, tone og indhold i DSBs reklamer.

“Vi har et stort behov for at genvinde danskernes tillid og så skal man have en ydmyg tilgang til de ting, vi kommunikerer. Derfor nævner vi mere om, hvad vores rolle og formål er, end at vi vil sælge billetter,” siger kommunikationsdirektør Jakob Høyer ifølge b.dk.

DSB spenderer ikke lige så mange penge, som da Harry & Bahnsen var på banen. Målet er ifølge adm. direktør Jesper Lok, at budgettet bliver reduceret med 25% procent.

Erkendelse er omdrejningspunktet og her fortæller DSB, at de vil koncentrere sig om at skabe sammenhæng i Danmark og holde løfter og leverancer.

Da Harry og Bahnsen blev introduceret, var det for at gøre op med DSBs etat-image. Man ville tættere på folket, og det er lykkedes. Nu går man i en helt anden retning, hvor det handler om at skabe forståelse og kendskab til, hvad der i virkeligheden er DSBs formål – nemlig at skabe sammenhæng.