- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Havneringen åbner i København

Havneringen er en ny sammenhængende cykelrute langs havnen i København og lanceres den 29. maj.

Havneringen er en ny sammenhængende cykelrute langs havnen i København og lanceres den 29. maj.

Den 13 kilometer lange rute er en kombineret gang-, løbe- og cykelrute gennem natur, historie og nogle af de mindre kendte bydele.

Hver dag cykles der 1,34 millioner kilometer i København, og 52% af turisterne angiver cykelkulturen som en af årsagerne til at vælge København. Danskerne selv siger, at hvis der var flere grønne arealer, ville de være mere udendørs. Det har kommunen taget til efterretning, og Havneringen lanceres som en grøn rute gennem 12 forskellige byområder.

På selve åbningsdagen den 29. maj er der flere guidede gå- og cykelture på programmet, udstillinger, havkajakture, og svømning i havnebadet. Og etter en aktiv periode venter østers og bobler i havnen, eller taco og latinamerikanske rytmer ved Langebro.