- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Hele Danmarks luftrum er åbent

Foreløbigt frem til klokken 2.00 natten til torsdag kan flyselskaber og rejsearrangører hente fly og gæster hjem og sende nye ud.

For første gang siden torsdag kan Naviair nu meddele, at det danske luftrum er aske-frit og dermed åbent for flytrafikken fra alle landets lufthavne, skriver ekstrabladet.dk. Naviair er ansvarlig for flysikkerheden i det danske luftrum, og har siden torsdag i sidste uge på baggrund af målinger fra bl.a. Metoffice i Storbritannien nedlagt flyveforbud i det danske luftrum. Åbningen af luftrummet er sket i etaper. Først åbnede man i nat for lufthavne i den sydlige del af Danmark, men siden klokken 11, har hele det danske luftrum været åbent. Opdateringen med hensyn til eventuelle restriktioner, kommer næste gang fra Naviair i eftermiddag klokken 15.

Skrevet af Flemming Juul