- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Henne Kirkeby Kro får to Michelin stjerner

I dag udløstes spændingen med hensyn til Michelins nye guide for de nordiske lande. Guiden rummer en liste med 274 restauranter i Danmark, Sverige, Norge, Finland og for første gang også Island og Færøerne.

Henne Kirkeby Kro.

I dag udløstes spændingen med hensyn til Michelins nye guide for de nordiske lande. Guiden rummer en liste med 274 restauranter i Danmark, Sverige, Norge, Finland og for første gang også Island og Færøerne.

Michael Ellis, International direktør for Michelin guiden: ”Vores inspektører har været ivrige efter at besøge Reykjavik. De har glædet sig over kvaliteten og har tildelt Dill den første stjerne i Island. De var imponerede over kokkens brug af lokale råvarer og traditionelle teknikker, som KOKS på Færøerne anvender, og som giver restauranten en Michelin stjerne”.

Årets guide byder også på to nye to-stjernede restauranter: Henne Kirkeby Kro i Danmark og Vollmers i Malmø.

Paul Cunningham

”Det er spændende at kunne udpege to nye to-stjernede restauranter i årets nordiske guide. Mats Vollmer, som har givet navn til Malmø-restauranten, serverer fantastisk, innovativ og moderne mad, mens Paul Cunningham på Henne Kirkeby Kro laver sublim velsmagende, klassisk baserede retter, som hylder den lokale fødevarerigdom”, siger Rebecca Burr, redaktør på Michelin guide Nordic Countries 2017.Til gengæld mister Noma sine to stjerner, da restauranter står lige foran en midlertidig lukning. Geranium fastholder sine tre stjerner og AOC sine to.

Ud over en ny tostjernet restaurant får Danmark også fem nye et-stjernede restauranter. Det gælder 108 i København, Domestic i Aarhus, Ti Trin Ned i Fredericia og Slotskøkkenet på Dragsholm Slot.

I Sverige henter Imouto i Stockholm og Sture i Malmø hver en stjerne, mens Sabi Omakase i Norge følger i fodsporet på RE-NAA som Stavangers anden et-stjernede restaurant.

Listen over Bib Gourmand-restauranter, som anerkender spisesteder, der tilbyder god kvalitet til overkommelig pris, medtager i år Anarki i København, Matur og Drykkur i Reykjavik og Cirkus at More Bistro og Namu i Malmø. Dermed rummer den nordiske guide i alt 33 Bib Gourmand-restauranter.

For hele listen over stjernerestauranter i Norden se separat Nordic Guide Award List 2017.