- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Her rejser danskerne hen i Tyskland

Danskerne er glade for Tyskland som feriedestination. Ifølge Danmarks Statistik har Tyskland andenpladsen på danskernes favoritliste efter Spanien. Det understøttes af en analyse foretaget på vegne af Scandlines.

Berlin er en af de mest søgte destinationer.

Danskerne er glade for Tyskland som feriedestination. Ifølge Danmarks Statistik har Tyskland andenpladsen på danskernes favoritliste efter Spanien. Det understøttes af en analyse foretaget på vegne af Scandlines.

Den viser, at 74% rejser til Tyskland for at holde ferie. Favoritten er delstaten Schleswig-Holstein, der står for 23,7% af rejserne, mens Berlin har andenpladsen med 20,2%. Umiddelbart efter følger Niedersachsen med 11,6% procent og Hamburg med 11,2%.

Analysen viser også, at storbyferier med 58% er den dominerende feriemodel. 70% tager turen til Tyskland i bil, mens kun 10% vælger fly.

”Vi ved fra andre undersøgelser, at skandinaverne rejser meget i deres nabolande, så det er helt oplagt, at danskerne i højere grad end tidligere undersøger de mange store rejseoplevelser, Tyskland byder på,” siger Brian L. Hansen, Product Manager hos Scandlines.

Scandlines har i sommer introduceret inspirationssitet tætpå.scandlines.dk. Her er over 100 artikler med billeder og links, samt information om en lang række oplevelser inddelt i kategorier.

Analysen er foretaget af reklamebureauet Hjaltelin Stahl og er bl.a. baseret på ’Marktinformation Incoming – Tourismus Deutschland 2016/17 Dänemark’.