- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Hestekur hos Japan Airlines

En domstol i Tokyo gav i går flyselskabet ret til en af de hårdeste sparekure i moderne tid med afskedigelse af 16.000 ansatte og udfasing af 103 fly, der enten skal sælges eller parkeres på landjorden.

Hvis Japan Airlines skal reddes og tilføres den kapitalindsprøjtning, der er nødvendig for overlevelse – og som der er givet garantier for, hvis besparelserne kommer i hus – er det nødvendigt med et lovindgreb, som sætter fagforeninger skakmat.

Det gav en domstol i Tokyo i går grønt lys for. Dermed bliver 16.000 ansatte afskediget. 103 fly forsvinder ud af flåden og 49 tabsgivende ruter lukkes.

Præsident i JAL, Masuru Onishi, sagde på en pressekonference i Tokyo,” at redningsplanen er hjemme. Afskedigelsen af de 16.000 medarbejde er bindende nødvendig og vil bliver gennemført uanset hvad”.

Han tilføjede, at det nu drejer sig om et Core Japan Airlines med flyvning som det centrale. Datterselskabet med catering i tre store japanske lufthavne, ejes med 50,7 procent. Den andel vil blive solgt til et selskab fra Singapore.

 

Skrevet af redaktionen