- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Højesteret godkender Trumps indrejseforbud

USAs Højesteret har mandag godkendt midlertidig indførelse af det justerede indrejseforbud, som præsident Donald Trump i begyndelsen af året forsøgte at indføre, selv om forbuddet fortsat behandles ved lavere retsinstanser.

USAs Højesteret har mandag godkendt midlertidig indførelse af det justerede indrejseforbud, som præsident Donald Trump i begyndelsen af året forsøgte at indføre, selv om forbuddet fortsat behandles ved lavere retsinstanser.

Forbuddet er rettet mod borgere fra Chad, Iran, Libyen, Somalia, Syrien og Yemen, men blev efter udstedelsen i januar underkendt af flere lavere retsinstanser, hvorefter det blev ændret – og i september blev justeret i en tredje version.

Flere kendelser kalder indrejseforbuddet, der rammer lande med overvejende muslimsk befolkning, for forfatningsstridige og diskriminerende. I San Francisco og i Richmond, Virginia, er sagen fortsat under behandling. I højesteretskendelsen siger syv af ni dommere imidlertid, at retningslinjerne kan træde i kraft, mens indrejseforbuddet behandles i det amerikanske retsvæsen.

Højesteret godkendte i juni den daværende version af forbuddet med det forbehold, at det ikke måtte gælde personer med en særlig tilknytning til USA i form af familie, studier eller arbejde.

Dommer på Hawaii blokerer Trumps nye indrejseforbud

Trumps indrejseforbud afvist af ny appelret

Højesteret siger ok til del af Trumps indrejseforbud