- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Hotel Excelsior skifter navn

Comfort Hotel Excelsior bliver det foreløbigt sidste af de 12 tidligere Nordic Choice hoteller, der konverteres til First Hotel.

Hotellet kommer fremover til at hedde First Hotel Excelsior, og hermed får First Hotels ni hoteller centralt i København.

 

”Med konverteringen får vi et attraktivt bed & breakfast hotel på Vesterbro, der understøtter den bredere hotelportefølje vi nu har fået”, siger director of operations Tony Bak og fortæller, at hotellet er nyrenoveret og har en god position på det københavnske hotelmarked.

 

First Hotel Excelsior drives af hotelchef Susanne Lili Jensen, der har været på hotellet siden 2008.

Skrevet af Flemming Juul