- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Hotel får løbeklub

HOTELLER: To gange om ugen tilbyder de københavnske søsterhoteller Kong Arthur og Ibsens Hotel sine gæster at komme med på en løbetur sammen med hotellernes medarbejdere i Ni’mat Running Club.

HOTELLER: To gange om ugen tilbyder de københavnske søsterhoteller Kong Arthur og Ibsens Hotel sine gæster at komme med på en løbetur sammen med hotellernes medarbejdere i Ni’mat Running Club.

Ni’mat Running Club løber kl. 7 tirsdag og torsdag morgen. Hotelgæsterne skal bare tilmelde sig i receptionen og møde op i løbetøj i Ni’mat Spa. Derefter vil de blive guidet gennem løbeturen og få en smuk oplevelse af København.

”Der er mange løbere blandt vores gæster, og det kan være svært at løbe i en storby. En morgenløbetur giver en god start på dagen, og samtidig møder de lokale og får en oplevelse af kvarteret her omkring hotellerne. Selv om de kun bliver hos os et par dage, kan de godt være midlertidigt lokale,” siger driftsdirektør Helle Bisholm fra Arthur Hotels – der omfatter de to hoteller, Arthur og Ibsens.

De gratis løbeture er på fire-fem km og guides af en professionel løbecoach. Ni’mat Spa Running Club er åben for både hotellernes gæster, medarbejdere og københavnere.

De to boutique-hoteller i Arthur Hotels har tilsammen 273 værelser og drives af adm. direktør, Kirsten Brøchner, driftsdirektør Helle Bisholm og kommerciel direktør, Pia Schmølker.​